Forfatterarkiv: Karsten

JEG SKAL BARE LIGE …..

Jeg skal bare lige… er meget beskrivende for den tilstand, jeg befandt mig i forhold til mit arbejde nogle år tilbage.

”Jeg skal bare lige…” var min undskyldning til mig selv for, at når bare jeg lige kom hen over den lille bakke af opgaver, så ville der blive luft til at tænke strategisk, tage fat i prioriterede og vigtige opgaver, snakke med mine kollegaer og medarbejdere – og ikke mindst være nærværende derhjemme.

Men jeg kom bare aldrig rigtig over de små bakker, og i virkeligheden føltes mit arbejde hver dag som et bjerg, der skulle bestiges. Jeg nåede bare aldrig toppen, hvor jeg kunne skabe mig et udsyn.

Min måde at arbejde på påvirkede selvfølgelig mine nærmeste omgivelser. Specielt i perioder, hvor jeg havde påtaget mig langt flere opgaver, end jeg burde. Når min hustru spurgte ind til min adfærd, var min reaktion typisk, at jeg blev sur og irriteret. Jeg mente, at jeg havde fuldstændig styr på mit arbejdsliv. Ofte ville jeg undskylde og forklare, at mine egne problemer jo skyldtes udefra kommende omstændigheder, og jeg kunne ikke se, hvordan jeg kunne ændre på min situation. Jeg kunne dog godt se et mønster i, at jeg som regel altid påtog mig mere ansvar, end jeg behøvede – for det kunne mine chefer jo godt lide, og det var en måde at opnå anerkendelse og succes på i mit arbejde.

Jeg opdagede – selvom der gik lang tid førend jeg erkendte det – at indholdet i min stilling betød, at jeg ikke nødvendigvis vidste, hvad der ville møde mig, når jeg trådte ind gennem døren til mit arbejde om morgenen. Det kunne være, at jeg skulle hjælpe til med at udarbejde et tilbud, eller at jeg skulle gennemgå en kontraktopgave, som jeg ikke kendte til, da jeg gik hjem dagen før. På den måde var der mange arbejdsdage, hvor det jeg havde planlagt dagen før, ikke blev nået. Jeg fik en glad kollega, som jo blev hjulpet med sin arbejdsopgave (og det betyder meget for mig), men jeg var selv utilfreds med min egen dag. Og i stedet for at gå glad hjem fra arbejdet, fordi jeg havde hjulpet nogle kollegaer, så gik jeg sur hjem og var ikke tilfreds med min egen indsats. I tillæg til dette, havde jeg jo faktuelt ikke fået arbejdet med de opgaver, jeg selv havde planlagt.

Perioden med at erkende, at jeg havde behov for at gentænke den måde, jeg arbejdede på, tog lang tid. Løsningen blev en personlig ressourcestyringsplan med budgettering og prioritering af timer til kommende opgaver og en løbende opfølgning på de faktisk udførte opgaver, udført hver uge, inklusiv opdatering af budgetterede opgaver. Metoden tager faktisk afsæt i en klassisk økonomisk budgetlægning/opfølgning. Og afgørende var det, at jeg i opstartsfasen, der varede nogle måneder, havde en ugentlig sparring med min hustru. Hun udfordrede mig voldsomt på mine prioriteringer, indtil jeg selv knækkede koden og fandt den arbejdsmetode, som passer perfekt til mig.

Hører du ofte dig selv sige eller tænke ”Jeg skal bare lige…” så er det måske et symptom på at du skal stoppe op og få et overblik over hvad der fylder i dit arbejdsliv, prioritere dine opgaver og starte med at planlægge dine arbejdsdage på en ny og bevidst måde.

Med udgangspunkt i mine egen praktiske erfaringer med at ændre min arbejdsadfærd kan jeg hjælpe dig med at skabe TID, RO og ENERGI i dit arbejdsliv. Men det kræver at du er klar på at ændre adfærd selvom det kan gøre ondt og er grænseoverskridende.

Se mine kurser her: Kurser

STOP OP !!

”Stoppe op! Hvad tænker du på? Det er da bare med holde snuden i sporet….jeg har travlt !!”

Ja det er muligt, men at stoppe op er på den anden side en mulighed for at skabe plads og rum til refleksion, og for at rette fokus og opmærksomhed på hvorvidt, du er i balance i dit arbejde og i dit liv lige nu. Dit udbytte af korte eller længerevarende stop i arbejdslivet er i mit perspektiv:

  • Overblik over hvad der er vigtigt og væsentligt
  • Effektivitet
  • Opmærksomhed og bevidsthed om uhensigtsmæssige adfærd
  • Bevidsthed om hvad der giver energi og hvad der motiverer

Har du magten over dit liv?

Lad mig komme med et par eksempler på at stoppe op:

Morgen

Et fast morgenritual er en god mulighed for at stoppe op. I stedet for, med hovedet under armen, at skynde sig med at komme op og komme ud ad døren til arbejdet. Så stå en halv time op før du plejer og brug 5-20 minutter til at fokusere og have opmærksomhed på din indre tilstand. Hvilke tanker fylder? Er du anspændt eller mærker du en lethed i kroppen? Er du glad, frustreret eller føler du dig overansvarlig?

Svar på den type spørgsmål til sig selv kan være med til at skabe fokus og klarhed omkring, hvordan din dag skal planlægges.

Og inden du starter med dagen så tving dig selv til at prioritere de 3 vigtigste ting som du skal opnå i løbet af dagen!

Få en god start på dagen !

Pusterum i løbet af dagen

Et stop kan også være et pusterum på et par minutter i løbet af dagen, i stilhed, hvor du lige samler tankerne og fokuserer på hvor din opmærksomhed er. Hvad er det for tanker der fylder? Er du anspændt eller afspændt? Er du opmærksom eller på autopilot? Er du fokuseret – eller adspredt og hopper du fra den ene opgave til den anden?

Fokus og prioritering slår multitasking! Men det kræver små pusterum hvor du stopper op og bliver opmærksom på din situation lige NU.

Et lidt længere stop

Er du i en situation hvor du mærker en overbelastning og tankerne myldrer rundt i dit hoved konstant, måske fordi du er overengageret og overansvarlig? Eller fordi du lader omgivelserne styre din tid fremfor selv at styre tiden?

Så er der behov for at bruge en halv til en hel dag til at skabe overblik – i stilhed og uden at lade sig forstyrre.

Et lidt længere stop i denne kontekst, og i forhold til dit arbejde, kunne således omfatte en kortlægning af arbejdsopgaver (projekter, opgaver, faste aktiviteter, planlægning, administration etc.), for herefter at prioritere de vigtige og væsentlige opgaver og aktiviteter. Og endeligt se på om der er opgaver du kan eliminere, delegere eller måske ligefrem automatisere.

Har du brug for et STOP?

Et stop for at skabe overblik og balance er en fast del af min træning i PERSONLIG EFFEKTIVITET OG PLANKLÆGNING. Mere om næste kursus her: Tilmelding – Personlig effektivitet og planlægning

Hvordan opstår den gode idé?

Kreativitet er en af de væsentlige hjørnesten i enhver virksomhed og er i min optik en uundværlig egenskab hos alle mennesker. Kreativitet skaber og udvikler ideer der bliver til nye produkter, ydelser eller løser svære udfordringer.

Men hvordan opstår den gode idé?

Jeg mener at svaret på det spørgsmål kan findes i hvorfor gode ideer ikke opstår. Og jeg kan pege på mindst 3 årsager til at kreativiteten ikke blomstrer:

1)     ”Det larmer for meget” – eller sagt med andre ord, for mange tanker larmer for meget i dit hoved. Der er simpelthen ikke plads og rum til kreativitet, fordi hjernen konstant kværner derudaf, for at forholde sig til fortid og fremtid

2)     Konstant distrahering fra f.eks. mobil, en fyldt kalender, sociale medier mv.

3)     Manglende kontakt og tillid til intuitionen

Så kort og godt så opstår ideer, når der ikke er larm og distrahering – og når du har kontakt til din intuition.

Mange kender da sikkert også det fænomen, at den gode ide opstår i badet om morgenen eller på cykelturen på vej hjem fra arbejdet. Det er det tidspunkt, hvor man ubevidst giver sig selv lov til at mærke, hvad der opstår af sig selv, fordi vi ikke distraheres. Det er den indre kilde, der ”taler” til en.

For kreativitet udspringer af en indre kilde i det enkelte individ. Men ofte oplever jeg, at man i traditionelle virksomheder forventer, at ideer skabes, blot fordi man sætter et system op for innovation, populært kaldet innovationsledelse. Innovationsledelse kan være en fin struktur, men skaber bestemt ikke kreativitet i sig selv. Men der skal mere til.

Kreativitet og potentialet til at få idéer opstår, når man som individ er i stand til at øge sit bevidsthedsniveau, og herved styrker evnen til at åbne op for kontakten til sin intuition og de kreative sider i én selv. En praksis, der øger kreativitet omfatter:

-Nærvær og evnen til at lytte til andre

-Evnen til at “lytte” til sig selv

-Evnen til at mærke sine følelser

-At være bevidst om sine udviklingsmuligheder

Og i forhold til kreative processer kræver det, at den enkelte er i stand til og har plads til at turde mærke frygten for ”det nye”, for at kunne åbne op, at turde mærke det risikable ved at forlade den nuværende situation for at komme til en ny, og at være i stand til at nulstille sin dømmende kraft overfor nye ideer, der opstår.

Så sætter du og din virksomhed systematisk tid af til at videreudvikle/udvikle produkter og ydelser – at være nyskabende?  – Og når du sætter tid af så husk at det tager tid at komme i ”flow”, hvorfor det er vanskeligt at skabe kreative ideer på dage hvor kalenderen er fyldt med møder. Det kræver med andre ord prioritering af tid og rum, for at den gode ide kan få plads til at spire. Og det kræver naturligvis en struktureret proces til idéskabelse og -udvikling.

Kontakt mig for et møde om hvordan vi sammen kan skabe plads til at få de gode ideer til at spire: karsten@karsten-nielsen.dk

Og læs mere om personlig udvikling gennem bevidst sansning i min bog ”Bevidst sansning i arbejdslivet” https://www.hjorth-nielsen.com/shop/bevidst-sansning-i-arbejdslivet/

#Innovation #ide #bevidstsansning #personligeffektivitet

At lede andre kræver at du kan lede dig selv!

Dårlig ledelse er en fremherskende årsag til jobskifte blandt IDA’s (Ingeniørforeningen) medlemmer. Af IDA’s jobskifteanalyse fremgår det således, at ”57 procent af kvinderne og 50 procent af mændene sagde op på grund af ’dårlig ledelse.’ (Kilde: IDAs jobskifteanalyse https://universe.ida.dk/artikel/daarlig-ledelse-faar-hver-anden-til-at-skifte-job-54839/?utm_campaign=IDA_Learning_uge4617&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis-anp-3 )

Årsagerne til jobskifter er iflg. analysen, at de adspurgte:

  • Ikke føler de laver de opgaver de er bedst til
  • Mangler anerkendelse og personlig feedback
  • Mangler ansvar og frihed

Disse årsager peger direkte på ledelsen og lederne. Tilmed er det en dårlig forretning for virksomhederne, når der er høj jobskifte frekvens. De direkte og indirekte omkostninger ved at medarbejdere siger op, og nye medarbejdere skal findes, er store, og er relateret til bl.a.:

  • Tab af produktivitet
  • Tab af værdifuldt netværk til kunder og leverandører
  • Tab af viden, kompetencer og kreativitet
  • Omkostninger til rekruttering af nye medarbejdere
  • On-boarding af nye medarbejdere

Der er med andre ord masser af gode grunde til at ledelsen og lederne ser sig selv i øjnene og forbedrer den daglige ledelse af sine medarbejdere.

Efter min mening så starter god ledelse med, at den enkelte leder er i stand til at lede sig selv.

At lede sig selv handler for mig om at øge sin bevidsthed omkring egne udfordringer og muligheder. Man skal i kontakt med sig selv for at blive bevidst om hvordan man påvirker sine medarbejdere og hvordan man påvirkes af omgivelserne herunder medarbejderne. I min optik kan man øge sin bevidsthed gennem jævnligt at stoppe op og sanse hvad man er, hvad man gør og hvorfor man gør og handler som man gør i livet lige nu i.

En øget bevidsthed vil gøre det muligt at:

  • Være fuldt bevidst om det, man arbejder med og hvorfor det er vigtigst
  • Sanse det, man sender ud til andre og det, man tager ind fra dine omgivelser
  • Styrke kontakten til sin intuition og sine kreative evner
  • Se muligheder og potentialer hos dine medarbejdere

Når man leder dig selv gennem at øge sin bevidsthed, så er det derfor også min overbevisning, at det er nødvendigt, at man har styr på sine egne ressourcer (TID) i forhold til sine prioriteter i livet. Det betyder også at man skal afsætte tid af til at være nærværende og komme i kontakt med sig selv. Og man må sætte tid af til at ”mærke” og forstå sine medarbejdere.

Med andre ord vil man have meget dårlige forudsætninger for at lede sig selv og andre, hvis dagen er fyldt med møder, og hvis den indre aktivitet er præget af tanker og mentale konstruktioner, om dagen i går eller dagen i morgen, og ikke om hvad der er vigtigt lige NU. I en sådan tilstand er det umuligt at mærke og sanse sine medarbejderes situation og tilstand, for det er nødvendigt, hvis man skal være i stand til at anerkende, give feedback, udstikke rammer og se længere frem end til i morgen.

Læs mere om hvordan du kan lede dig selv gennem bevidst sansning i min nye bog: https://www.hjorth-nielsen.com/shop/bevidst-sansning-i-arbejdslivet/

 

Nytårsforsæt – tid til at luge ud i dårlige vaner?

Julen er forbi, og nu er det for mange den tid på året, hvor der sættes mål for det nye år.

Det er umiddelbart nemt at sætte et mål, altså en destination hvor vi gerne vil hen, fordi vi regner med at det vil skabe glæde og tilfredshed i livet. Målet kan være at tabe de ekstra kilo der er kommet til, arbejde mindre og se mere til familien, få tid til lede sine medarbejdere osv. Målene vi sætter os ved årsskiftet omhandler i min optik grundlæggende at undgå uhensigtsmæssig adfærd og/eller dårlige vaner.

Hvad var dit/dine mål for 2017?

Kom du i mål med de nytårsforsæt som du satte ved indgangen til 2017?

Hvis nej, er min påstand at du med stor sandsynlighed heller ikke vil omsætte dine mål til realiteter i 2018! Tillad mig derfor at komme med et bud på, hvorfor du ikke når dine mål om at ændre adfærd i livet.

Du opnår ikke dit mål om at ændre adfærd, fordi du har en ensidig fokus på målet – og ikke på det der er årsagen til at du ikke opnår det du gerne vil i livet. For at ændre adfærd og vaner kræves bevidsthed i forhold til det, der udløser den adfærd du gerne vil af med.

Mit bud på en proces med at opstille nytårsforsæt og som øger sandsynligheden for at du ændrer uhensigtsmæssig adfærd består af 4 trin:

Stop op

Du skal stoppe op og gøre dig selv bevidst om og forbinde dig til dine ønsker for det kommende år. Sæt tid af til at være med dig selv i stilhed, og til at fokusere på, hvad du vil give opmærksomhed i det nye år. Skriv dine ønsker ned og stil dig selv følgende spørgsmål:

· Hvad forhindrer dig i at opnå ønsket/målet?

· Hvad vil du ændre?

· Hvad kræver det af dig?

Prioritér og opdel året i ”sæsoner”

Bliver din liste med ønsker til det nye år lang, er det nødvendigt at prioritere. Er målene for mange så er der nemlig en risiko for at du ikke kan holde fokus. Derfor må du vælge og prioritere hvad der er det vigtigste at lave om på nu og her. Hvad vil give dig den største positive effekt? Herudover vil jeg anbefale at du ”kun” arbejder med én vane- eller adfærdsændring ad gangen. Det vil øge sandsynligheden for at du når dit mål. Du kan derfor med fordel opdele året i sæsoner med f.eks. ét mål per kvartal.

Skab en gennemførelsesintention og en praksis

Vaner og adfærd kan ændres hvis det er ”skåret ud i pap” ift. hvad du vil ændre, hvorfor, hvordan og hvornår. Dette kan også kaldes en gennemførelsesintention indeholdende en fast praksis. Skriv den ned i en notes- eller dagbog. Ønsker du f.eks. at komme i bedre form, vil din gennemførelsesintention kunne beskrives på følgende måde:

Hvad: Jeg ønsker at komme i bedre form
Hvorfor: Jeg vil holde mig så sund og rask som muligt og skabe energi til mig selv. Jeg har gennem længere tid haft dette ønske men udskyder løb på grund af for meget arbejde.
Hvordan: Jeg vil løbe 5 km, 3 gange per uge. Altid før arbejde og jeg laver aftale med løbemakker fra arbejdet.
Hvornår: Hver uge, mandag, onsdag og fredag kl. 8

Gentag praksis og reflektér

Gennem gentagelser og refleksion ændres uhensigtsmæssig adfærd.

Gentagelserne er den faste daglige eller ugentlige praksis (f.eks. løbetur) som hjælper dig med at skabe en ny vane eller adfærd, der erstatter den gamle og knap så hensigtsmæssige adfærd. Før du har erstattet den uhensigtsmæssige adfærd med en ny og bedre adfærd er du ikke kommet i mål og du vil ”falde” tilbage i gamle handlingsmønstre.

Jeg kan i denne forbindelse anbefale at du med jævne mellemrum stopper op i din travle hverdag, og mærker efter om du er glad og tilfreds med dine handlinger og adfærd, eller om der skal justeres i forhold til dine ønsker for det nye år. Det gælder også når vi når frem til nytårsaften 2018. Evaluering og refleksion er en overset størrelse.

Med disse ord vil jeg her på årets sidste dag ønske alle i mit netværk GODT NYTÅR!

 

Den sansende leder !!

I fælleskab med min hustru har jeg fornyeligt skrevet bogen ”Særlig Sensitivitet i familien”. En personlig bog om vores familie og om hvordan særlig sensitivitet som personlighedstræk har været en udfordring i forhold til vores parforhold og opdragelse af vores 3 børn.

Jeg har i den forbindelse indset at særlig sensitivitet i mange henseender har nogle fordele som jeg, der ikke særlig sensitiv, mener der er fordele i at udvikle i forbindelse med ledelse i dagligdagens arbejdssituationer!

Særlig sensitivitet – hvad er det?

Ca. 20 % af verdens befolkning er ifølge den amerikanske psykolog Elaine Aron særligt sensitive. Særlig sensitivitet kan meget generelt forstås som det faktum at særligt sensitive personers nervesystem er ekstra fintfølende i forhold til lyde, lys, støj og mere subtile ting som non-verbal kommunikation, følelser mv. Det betyder, at særligt sensitive mennesker lettere bliver overstimulerede i forbindelse med for mange eller særligt kraftige indtryk. Men det at være særligt sensitiv byder også på evnen til at:

  • Tænke dybt over tingene,
  • Have ekstra stærk empati,
  • Være opmærksom på mellemliggende udtryk og non-verbal kommunikation som foregår mellem mennesker

Hvad har det med ledelse at gøre?

Hvis man nu undlader at se på om man er særlig sensitiv eller ikke sensitiv, hvilket egentligt er en ligegyldig diskussion, så er sensitivitet vigtig i mange aspekter af livet. Alle er jo sensitive på et eller andet niveau. Så i forhold til arbejdslivet, hvad enten man kan betegne sig selv som særligt sensitiv eller ej så vil jeg vove den påstand, at det at være i stand til at sanse er en vigtig egenskab som leder. Hvis man er i stand til som leder at udvise eftertænksomhed, opmærksomhed, empati og forstå den non-verbale kommunikation der foregår, så vil det også være nemmere at udøve ledelse baseret på nedenstående spørgsmål, som jeg har udarbejdet til mig selv, som ledetråd for god ledelse:

  • Opfører jeg mig ordentligt? – er jeg som jeg selv ønsker at blive ledet?
  • Er jeg autentisk eller ”spiller” jeg en lederrolle?
  • Har jeg klart defineret hvad jeg forventer at mine medarbejdere
  • Har jeg klart defineret hvad medarbejderne kan forvente af mig til gengæld?
  • Ser jeg helheden og mærker detaljen hos medarbejderne?
  • Ser jeg medarbejderen som JEG ønsker han/hun skal være eller som han/hun er?Siger jeg sandheden til mine medarbejdere – også selv om det kan sandheden kan være konfliktfyldt?

Der er i øvrigt mere information om bogen ”Særlig sensitivitet i Familien” her:http://hsp-family.com/bog/ – hvor man også kan finde links til viden om særlig sensitivitet.

Salg eller Brobygning – vigtige begreber i ledelse af salg !

Salg eller brobygning?

Begge begrebers betydning og effekt, er et spejl af de motiver og intentioner som ligger bag den person som udfører salget eller brobygningen. Af samme grund er det ikke er muligt at generalisere om, hvilket motiv eller intention, der ligger bag det ene eller andet begreb.

For at forstå begreberne, salg kontra brobygning, må vi have to fokuspunkter – det lille billede og det store billede. Altså fra hvilket perspektiv man ser opgaven ud fra. Det kunne også beskrives med den korte bane og den lange bane.

Står du overfor opgaven med at sælge et produkt eller en ydelse, har du derfor muligheden for, at betragte denne opgave ud fra det lille billede eller den korte bane med: Hvad er i det her for mig? Sælgere er i dag oftest aflønnet med en større eller mindre del af deres aflønning som provision af hvor meget de sælger. Når disse konstruktioner er opbygget, ligger der indbygget en forventning om størst muligt salg, og på denne måde indbygges det lille billede/den korte bane, som en del af processen. I det lille billede og den korte bane er mekanismen, at resultatet skal ses i den næste månedsløn eller i årets bonus uddeling.

At indtage perspektivet det store billede eller den lange bane er, at se opgaven i en større helhed. Inddrage opfattelser som, at hvis kunden får en ærlig og god præsentation af produktet eller ydelsen, men ikke kan se behovet for produktet lige nu, vil perspektivet den lange bane repræsentere den tålmodighed, der ligger i at kunden måske på et senere tidspunkt vil få et behov, som vedkommende henvender sig til dig for at høre om du kan løse. Altså et princip om, at kunden har følt sig godt behandlet og har etableret et forhold til dig som sælger, der omfatter ærlighed, respekt, tolerance og dermed god rådgivning.

Som virksomhed har man dermed muligheden for at opbygge sin salgsorganisation over princippet om den korte eller lange bane, men det kræver at blikket løftes længere ud i horisonten end den næste lønudbetaling.

Derfor anbefaler jeg brugen af begrebet brobrygning i stedet for salg. Det er etablering af kontakt mellem virksomhed og kunder, der indeholder modet til at tro på at god behandling af kunderne, viser sig i resultaterne på den lange bane. God behandling af kunderne i brobygning består af, at man sætter sig grundigt ind i kundens behov og hjælper med at præcisere og uddybe dette, og resultatet heraf kan være et salg. Dog foreligger muligheden også, at resultatet viser at kunden ikke har glæde af det produkt/ydelse, man ønsker at sælge. Her står man så overfor valget med at være modig nok til at henvise kunden til et andet alternativ end ens egen løsning, og turde tro på at denne adfærd på den lange bane vil kaste opgaver af sig.

Men alt dette kan ikke overlades til den enkelte sælger, denne strategi fastlægges på højeste plan i virksomheden og skal funderes af opbakning fra ledelsen hele vejen ned igennem virksomheden.

Jeg er brobygger!

Bæredygtig ledelse – vejen frem for danske virksomheder !

Hvorfor er der brug for bæredygtig ledelse?

To megakriser, eller -trends om man vil, er over os i disse år. For det første skrænter økonomien stadig. Herudover ser vi tegnene på en ressourcemæssig krise, som skyldes en stadigt stigende befolkningsmængde i verden, der kræver et stadig stigende forbrug af klodens ressourcer. Det kan godt være at den økonomiske krise er ved at lette – men det sætter jo omvendt gang i et endnu større forbrug og dermed overudnyttelse af de naturligt forekommende ressourcer. Udover ovenstående kriser oplever vi også at flere mennesker bliver stressede – eller brænder ud på deres job! Måske en tredje megakrise – ihvertilfælde i vores del af verden.

Der er med andre ord nok at se til som leder! Og hvad er svaret på disse udfordringer? Ser man i ledelsen efter svarene på disse udfordringer eller har man ”for travlt” med krise styring og micro-management? Danske virksomheder og deres ledere bør være påvirket af disse tendenser og arbejde aktivt mod at udvikle forretningsmodeller, produkter og services som svar på denne udvikling.

Jeg mener, der er behov for ledelse på den bæredygtige måde – eller med andre ord bæredygtig ledelse!

Hvad mener jeg med bæredygtig ledelse

Når jeg italersætter bæredygtig ledelse som en del af løsningen, så tager jeg udgangspunkt i den klassiske definition af bæredygtighed, der som bekendt handler om den integrerede sammenhæng mellem økonomi, miljø og sociale aspekter. Jeg tænker bæredygtig ledelse som en ledelses platform, hvor man har sat sig selv op i helikopteren. Her har man overblikket til at lede medarbejdere og processer (innovation, økonomi, HR, IT etc.) i et integreret bæredygtigt perspektiv, og ikke udelukkende ud fra et økonomisk perspektiv, eller med sig selv og sit ego som centrum.

Tjekliste – bæredygtig ledelse

Bæredygtig ledelse starter i topledelsen og spreder sig herfra. Ændringerne til en bæredygtig virksomhed, sker når man ændrer sin indre indstilling til hvordan medarbejdere ledes og med hvilket perspektiv.

Prøv med det bæredygtige perspektiv og stil dig selv disse spørgsmål:

Økonomi:

  • Har jeg forstået at de naturlige ressourcer som vi benytter i vores drift og til vores produkter er knappe, og at det vil give fordele for økonomien på den korte og lange bane, at reducere eller substituere brugen af naturlige ressourcer som vand, fossile brændstoffer, mineraler mv. mest muligt?
  • Forstår jeg fremtiden – og undersøger jeg denne systematisk?
  • Hvordan vil fremtidens teknologier påvirke det marked som min virksomhed er i – og hvordan vil f.eks. robotter, bioteknologi, brug af store datamængder og information transformere markedet?
  • Er alle mine medarbejdere klar over hvordan og hvornår de er mest produktive i deres konkrete roller, herunder hvor meget tid de forventes at skulle bruge på at pleje kunderelationer såvel som udvikling af nye produkter, services mv.?
  • Er alle mine medarbejdere klar over hvor meget tid de bruger på besvarelse af mails? – og er det omvendt rimeligt at jeg går forrest i en kultur, hvor man altid svarer på alle mails?

Miljø:

  • Har jeg sat skub i udviklingen af services eller produkter, der opfylder behovet for at ikke at overforbruge naturlige ressourcer?
  • Hvad er risikoeksponeringen overfor klimaændringer i forhold til vores produktion? Har vi effektive beredskabsplaner?
  • Har jeg implementeret rensning af emissioner fra vores produktioner i alle led af produktcyklus så det ikke påvirker omgivelserne negativt? – eller bedre:
  • Har jeg overvejet alle muligheder for at lade affald blive til en ressource og derved lukke vores produktkredsløb?

Socialt

  • Opfører jeg mig ordentligt? – er jeg som jeg selv ønsker at blive ledet?
  • Er jeg autentisk eller ”spiller” jeg en leder rolle?
  • Har jeg klart defineret hvad jeg forventer at mine medarbejdere
  • Har jeg klart defineret hvad medarbejderne kan forvente af mig til gengæld?
  • Ser jeg helheden og mærker detaljen hos medarbejderne?
  • Ser jeg medarbejderen som JEG ønsker han/hun skal være eller som han/hun er?
  • Siger jeg sandheden til mine medarbejdere – også selv om det kan sandheden kan være konfliktfyldt?

Ovenstående tjekliste er ikke videnskabeligt forankret men snarere et opråb med et praktisk udgangspunkt, og et ønske om at vores virksomheder bliver bæredygtige helt ind til benet, i alle handlinger og visionerne for fremtiden!

 Hvordan mener du vi leder os ind i en mere bæredygtig fremtid?

Gode ideer opstår ikke af sig selv

Kronikken i Berlingske den 29. januar ”Innovation eller Fattigdom” af Jens Maaløe og Jørgen Mads Klausen tager i et interessant indlæg om vækst i Danmark fat på behovet for innovation i Danmark. Innovationsfonden som kronikørerne repræsenterer, står foran at implementere en ny strategi for innovation, og hvor midlerne i strategien bl.a. er afbureaukratisering, flere og målrettede investeringer, motivation af iværksætterne, tværgående initiativer i værdikæden fra forskning til innovation mv. Men er det nok?

Nej, fundamentet af ideer, der skal udvikles og som skal sikre vækst i Danmark er efter min mening for skrøbeligt. Hvis ambitionen, er at skabe nye ”top100 virksomheder” på længere sigt, mener jeg at vi producerer alt for få ideer og jeg ser ikke at de nævnte tiltag alene vil afhjælpe dette.

Et eksempel fra min egen arbejdsverden der underbygger denne påstand er f.eks. vandområdet. Vand er det nye guld siges der – og igen i år er vandknaphed i top på WEF’s hitliste over globale økonomiske risici. Med andre ord en brændende platform for vækst, hvis man som land eller virksomhed formår at skabe teknologier og løsninger, der kan sikre vand tilgængelighed til virksomheder og mennesker kloden rundt. Det vil den danske regering gerne. Men når man ser sig omkring, er det svært at få øje på nye ideer og iværksættervirksomheder på dette område med potentiale til at blive en ny virksomhed af samme kaliber som f.eks. Grundfos. Der er behov for ideer til ny teknologi på vandområdet.

Den gode ide kommer ikke ud af den blå luft!

Innovationsfondens vil som jeg forstår det, skabe bedre rammer og betingelser for iværksættere i samfundet. Det er godt og relevant med gode betingelser i samfundet for den enkelte iværksætter. Men jeg savner i debatten om Danmarks vækstmuligheder mere fokus på, hvordan den gode ide egentligt opstår. Netop den gode ide der er fundamentet, og som der skal arbejdes videre med på universitet, i virksomhederne, eller hvor den nu opstår.

At have et højt uddannelsesmæssigt niveau i de danske virksomheder og at opbygge systemer til innovationsledelse er fint, men det er jo nødvendigvis lig med at vi skaber flere og bedre ideer. Med andre ord opstår ideer ikke udelukkende på grund af kommunikation og interaktion med andre mennesker, eller fordi der sættes flere penge af på finansloven.

Den gode nyhed er dog at vi alle som individer indeholder et potentiale for idegenerering og kreativitet. Som individ medbringer vi et indre potentiale for kreativitet i de sammenhænge vi begår os i. Ved det indre potentiale forstår jeg individets bevidsthedsniveau og den tilstand vi som individ følelsesmæssigt og vanemæssigt agerer ud fra. Kreativitet opstår når vi som individ skaber adgang til denne indre ressource.

En ny anskuelse på at fostre kreativitet og skabe ideer

Potentialet for innovation og kreativ tænkning er således dybt afhængig af individets udviklings- og bevidsthedsniveau i forhold til at kunne mestre en række grundprincipper f.eks. at kunne lytte til sig selv og andre, være bevidst om sine udviklingsmuligheder, at man evner at forstå egne indre evner og det man reelt brænder for. Uden evner i disse grundprincipper mener jeg ikke man som individ er klar til at arbejde med ideudvikling og innovation.

Så hvad skal der til? Tænk over hvornår du sidst fik en god ide? Var det midt i en hektisk mødedag på arbejdet eller mens du planlagde dit næste vigtige projekt? Næppe! Jeg hører derimod ofte at den gode ide kom under cykelturen i naturen, under bruseren eller andre situationer, hvor man er ude af en arbejdsmæssig kontekst, i en situation hvor man er i god kontakt med sit indre og et højere bevidsthedsniveau. En situation hvor man er ikke styret af hvirvlende tanker.

Et højere bevidsthedsniveau kan f.eks. skabes ved at udvikle og fastholde en daglig meditationspraksis. Meditationspraksis er i anden sammenhæng kendt for sine healende effekter i forhold til stress, smerter, post traumatisk stress mv. Meditationspraksis udvikler hjernen og giver adgang til en tilstand hvor omkringliggende ”støj” fra tanker og følelser fjernes på en venlig måde.

Bringer man denne indre ro og kontakt til en højere bevidsthed ind i sin hverdag, hvad enten det er som iværksætter, arbejdstager eller studerende, er det min faste overbevisning, at dette kombineret med en grundlægende interesse for at løse globale udfordringer, så er kimen til at den gode ide til stede. Også kendt som det ”kreative BLINK”. Den gode ide – som opstår i et kreativt ”blink” – kommer efter min overbevisning fra det indre i en iterativ proces med ydre stimuli og gode betingelser for innovation som f.eks. Innovationsfonden vil skabe. Den gode ide kommer ikke tilfældigt til dig fra den omkringliggende og til tider stressende samt konstant forstyrrede hverdag.

Skal vi så alle sammen til at sidde og meditere på daglig basis? Ja, det bør vi faktisk gøre. Det vil skabe adgang til et højere bevidsthedsniveau og en generelt forbedret mental tilstand. En mental tilstand, hvor der er større sandsynlighed for få forbindelse til og skabe ”plads” til den gode ide i bevidstheden.

Så for at ruste Danmark til fremtiden, skal vi udover opstille forbedrede forhold for iværksættere, sende flere penge i omløb, også give dem der har evnerne, motivationen og modet til at ændre verden, information, værktøjer og undervisning i at anvende f.eks. meditation som en daglig praksis som basis for en kreativ udfoldelse.